I mandags fortalte vi, at løsningen krævede yderligere test. Her er en status på, hvor langt vi er.
Hvad er vi i gang med at løse?
Løsningen skal rette de problemer, som I har oplevet:
Udlignede fakturaer bliver åbne igen og kommer på forfaldslisten.
Oplysninger på fakturaen ændrer sig, fx sagsnummer, dato eller beløb.
Der opstår dobbelte indbetalinger.
Den forkerte faktura bliver udlignet.
Hvor langt er vi?
Den seneste testrunde viser, at løsningen nu retter problemerne med udligningen. Vi laver de sidste tilpasninger og afslutter testen, før vi frigiver noget.
Vi forventer at kunne frigive løsningen torsdag aften, så I kan begynde at udligne igen fra fredag morgen. Vi giver jer en endelig melding torsdag eftermiddag (29/10).
Vi ved godt, at det har været en lang ventetid, og at det har fyldt i jeres hverdag. Tak for jeres tålmodighed.
Hvad skal I gøre nu?
Vent fortsat med at udligne jeres fakturaer.
Vent fortsat med at sende rykkere til forsikringsselskaberne.
Undgå at have KirCACS åbent i flere vinduer eller faner på samme tid.
Hvornår hører I fra os?
Torsdag d. 29. oktober om eftermiddagen får I besked om, hvorvidt løsningen bliver frigivet samme aften eller ej.
Har I spørgsmål imens, er I velkomne til at skrive til os i chatten.
Med venlig hilsen
KirCACS support
