I fredags fortalte vi, at vi havde fundet fejlen og var i gang med at teste en løsning. Her er en status på, hvor langt vi er.
Hvad er vi igang med at løse?
Løsningen skal rette de problemer, som I har oplevet:
Udlignede fakturaer bliver åbne igen og kommer på forfaldslisten.
Oplysninger på fakturaen ændrer sig, fx sagsnummer, dato eller beløb.
Der opstår dobbelte indbetalinger.
Den forkerte faktura bliver udlignet.
Hvad betyder det for jeres data?
Jeres indbetalinger er ikke væk fra systemet. Kan I se betalingen i jeres bankudtog, så har I modtaget pengene.
Hvor langt er vi?
Vi har testet løsningen i weekenden, men den løser endnu ikke alle problemerne. Derfor tester vi videre, før vi frigiver noget. Vi vil være sikre på, at løsningen virker og ikke skaber nye fejl.
Vi ved godt, at det er en lang ventetid, og at det fylder i jeres hverdag. Det er vi virkelig kede af, og vi er taknemmelige for jeres tålmodighed.
Hvad skal I gøre nu?
Vent fortsat med at udligne jeres fakturaer.
Vent fortsat med at sende rykkere til forsikringsselskaberne.
Undgå at have KirCACS åbent i flere vinduer eller faner på samme tid.
Hvornår hører I fra os?
Vi giver jer næste status 28/10 .
Har I spørgsmål imens, er I velkomne til at skrive til os i chatten.
Med venlig hilsen
KirCACS support
