Hvis patienten stadig er i klinikken:
For lidt betalt – få patienten til at betale det resterende og afregn normalt i KirCACS.
For meget betalt – betal det overskydende beløb tilbage til patienten og afregn normalt i KirCACS.
Hvis patienten er gået:
Du skal sikre dig at den indbetaling der er blevet registreret i KirCACS stemmer overens med det faktuelt indbetalte beløb. Dette kan foregå på 2 måder:
Hvis du ikke allerede har lavet afregningen i KirCACS, skal du blot indsætte det korrekte beløb i kassen under ”beløb” og trykke afregn – så vil det overskydende eller underskydende beløb stå på patientens kontokort og det vil blive regnet med næste gang patienten betaler noget hos jer.
Hvis du allerede har lavet afregningen i KirCACS, før du læser dette, og du derfor har indtastet et beløb der ikke stemmer overens med det faktuelt indbetalte beløb, skal du følge nedenstående punkter:
Følgende punkter vil resultere i et ændret beløb på en patient indbetaling:
Gå ind på debitor kontokort
Sæt patienten i fokus ved at finde dem i ”Debitor”-feltet oppe til venstre. Man skal bruge debitor-feltet da patienten i dette tilfælde selv har betalt og dermed selv er debitoren.
Sørg for at felterne ”Fra” og ”Til” er indstillet til et interval der indeholder datoen for den indbetaling der skal ændres og tryk så søg.
Lokaliser den indbetaling der skal ændres – indbetalinger er de grønne linjer, faktureringslinjer er gule.
Tryk på tryllehatten helt ude til højre på indbetalingslinjen og tryk efterfølgende på den ”ændre”-knap der kommer frem.
Der vil nu komme et pop-up vindue, hvor man kan ændre ”Betalingsdato”, ”Totalt beløb” og ”Type”.
Ændre tallet i ”Totalt beløb” til det faktuel indbetalte beløb.
Afslut med den blå ”Ændre”-knap øverst i pop-up vinduet.
Der vil nu forekomme en udbetalingslinje der modsvarer den originale indbetaling, samt en ny indbetalingslinje med det faktuelt indbetalte beløb. Det er meningen at det skal stå sådan, da man på denne måde altid kan se hvad der er sket.