Spring videre til hovedindholdet

Status på oprydning efter udligningsfejlene (13/11/26)

Som lovet får I her den ugentlige status på oprydningen efter udligningsfejlene og nedbruddet d. 10/09.
​

Hvor langt er vi?
Rettelsen d. 29/10 forhindrer, at fejlene opstår igen, men de fakturaer, der blev ramt før, er endnu ikke ryddet op. Vi har nu besluttet, hvordan vi vil hjælpe jer med oprydningen. Arbejdet består af to dele:

  1. Værktøj til udligningsfejl: Vi regner med at kunne begynde at teste løsningen i slutningen af næste uge.
    ​

  2. Genskabelse af fakturaer efter nedbruddet d. 10/09: Den del er mere kompliceret. Nogle af jer har allerede selv fået jeres kontokort til at stemme, og løsningen skal sikre, at genskabte fakturaer ikke skaber nye fejl på jeres patienters og debitorers kontokort. Vi arbejder stadig på at komme i mål med en løsning, der kan testes.

Hvornår kan I bruge værktøjerne?
Rettelsen d. 29/10 blev frigivet uden at skabe nye fejl, og det vil vi gentage. Derfor tester vi grundigt, og hvornår værktøjerne frigives, afhænger af resultatet af testen.
​

Hvad kommer derefter?
Vi kan høre, at I efterspørger mere information, ift. hvad vi arbejder med som det næste. Vi er ikke kommet frem til en endelig prioritering af, hvad vi arbejder med, efter overstående problemer er løst. Vi skal nok opdatere løbende når prioriteringen er fastlagt.
​

Indtil da
Tjek fortsat jeres bankudtog og kontokort, før I sender rykkere. Mangler I fakturaer efter d. 10/09, må I desværre stadig afvente vores løsning, da fakturaerne ikke kan genskabes manuelt i systemet.
​

Næste status får I fredag d. 20/11. Er I i tvivl om en faktura, er I velkomne til at skrive til os i chatten.
​

Med venlig hilsen
​
KirCACS support

Besvarede dette dit spørgsmål?