På grund af øgede krav til sikkerhed og beskyttelse af patientdata udfases den alternative loginmetode i KirCACS. Fremover vil den primære loginmetode være gennem MitID eller MitID Erhverv.
Vi opfordrer derfor alle brugere til at forberede sig på ændringerne ved at sikre, at deres MitID eller MitID Erhverv er klar til brug. Herunder har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål der måtte være.
Hvordan logger vi på KirCACS i forbindelse med nedbrud hos MitID?
Hvordan logger vi på KirCACS i forbindelse med nedbrud hos MitID?
I tilfælde af driftsproblemer hos MitID vil vi skifte over til login med brugernavn og adgangskode. Når driftsproblemerne er overstået, vil vi skifte tilbage således at der igen skal benyttes MitID til at logge ind.
Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt min telefon og derfor ikke kan bruge MitID appen?
Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt min telefon og derfor ikke kan bruge MitID appen?
Hvis du har glemt din telefon og ikke kan bruge MitID appen, kan du stadig logge ind ved at bruge andre MitID identifikationsmidler. MitID tilbyder alternativer som MitID kodeviser, MitID chip, og MitID kodeoplæser. Læs mere om, hvordan du anskaffer og bruger disse MitID identifikationsmidler.
Hvordan skifter jeg fra brugernavn og kodeord til MitID som loginmetode?
Hvordan skifter jeg fra brugernavn og kodeord til MitID som loginmetode?
Første gang du benytter MitID som loginmetode på login.kircacs.dk, vil du skulle indtaste brugernavn og adgangskode for at lave en knytning mellem MitID og jeres eksisterende bruger. Følg guiden på denne side for mere information omkring login med MitID på KirCACS.
Hvad gør jeg, hvis jeg er ansat i flere klinikker?
Hvad gør jeg, hvis jeg er ansat i flere klinikker?
Hvis du er ansat i mere end én klinik skal klinikkerne udstede et MitID Erhverv til dig. Læs mere om, hvordan du tilknyttes klinikkerne gennem MitID Erhverv. Når dette er gjort og du logger ind med MitID, får du en oversigt over de klinikker du har adgang til. Du kan på denne side se hvordan loginprocessen vil se ud.
Hvad gør jeg, hvis jeg er ansat med flere funktioner f.eks. behandler og sekretær
Hvad gør jeg, hvis jeg er ansat med flere funktioner f.eks. behandler og sekretær
Hvis du har flere funktioner i en klinik, f.eks. sekretær og behandler skal klinikken udstede et MitID Erhverv til dig, så du har et login til hver funktion. Læs mere om, hvordan du tilknyttes klinikken gennem MitID Erhverv. Når dette er gjort og du logger ind med MitID, vil du kunne vælge mellem dine tilknyttede funktioner. Du kan på denne side se hvordan loginprocessen vil se ud.
Vi benytter en ekstern sekretær/bogholder/revisor som skal have adgang til vores klinik
Vi benytter en ekstern sekretær/bogholder/revisor som skal have adgang til vores klinik
Hvis I bruger et eksternt sekretærbureau eller anden ekstern ydelse, kan disse brugere stadig logge ind med brugernavn og adgangskode, da de vil have begrænset adgang til systemet. For at sikre deres adgang efter 2. oktober, skal I indsende oplysninger om de brugere, der fortsat skal kunne benytte brugernavn og adgangskode. Det gør I ved at udfylde denne formular.
Kan jeg være logget ind på to computere samtidigt
Kan jeg være logget ind på to computere samtidigt
For at sikre dig en problemfri brug af KirCACS, bør du kun være logget ind med samme bruger på en computer ad gangen. Log af og log på, hvis du vil bruge en anden computer. For at sikre at sikre dig en problemfri brug af KirCACS, bør du heller ikke have flere faner af KirCACS åbne i samme browser eller flere browsere på samme maskine.
Vi takker for jeres forståelse og samarbejde i forbindelse med denne overgang. Implementeringen af MitID som den eneste loginmetode er et vigtigt skridt mod at sikre en højere standard for datasikkerhed og beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
For yderligere information eller hjælp, er I velkomne til at kontakte support gennem vores ticketsystem. Vi anbefaler, at I gennemgår jeres MitID-setup for at sikre en problemfri overgang.