Spring videre til hovedindholdet

Opdatering til nyt henvisningshotel

Sådan opdaterer du til nyt henvisningshotel

Opdateret over en uge siden

Fredag 29. januar kl. 16:00 lukkes der for Henvisningshotellet (REFHOST), som derefter afløses af Den Nationale Henvisningsformidling (DNHF) fra lørdag 30. januar kl. 17.00.

Inden da skal du som kiropraktor eller andet bemyndiget personale have testet, at I kan logge ind på www.dnhf.dk, fremsøge en testhenvisning og hente den ned til klinikken.

Nedenunder finder du en guide til hvad klinikken selv skal gøre.


1. Medarbejdersignatur:

Login på DNHF kræver medarbejdersignatur med tilknyttet CPR-nummer. Har man ikke allerede dette skal man sørge for at bestille det.

For mere info om medarbejdersignatur se her: https://www.medarbejdersignatur.dk/

2. SOR (Sundhedsvæsenets Organisations Register)

Tjek/opdater klinikkens og behandlernes oplysninger i SOR-registret. DNHF benytter SOR-registret, og derfor er det vigtigt at klinikken/behandlerne står korrekt i SOR.

For at se/ændre oplysninger i SOR skal man logge ind på deres selvbetjeningsside. Info + link til login findes her: https://services.nsi.dk/en/Services/SORselvbetjening

Vær opmærksom på at der kan gå op til 14 dage fra man opdaterer til opdateringerne slår igennem i SOR.

Klinikkens administrator kan se/ændre klinikkens stamoplysninger + tilføje/fjerne behandlere – KirCACS kan ikke opdatere disse ting for klinikken. Har man brug for hjælp til at opdatere klinik/behandleroplysninger skal man kontakte SOR.

Når man er logget ind, kan man se ‘Din Virksomhed’ + ‘Dine enheder’ i venstre side.

  • DIN VIRKSOMHED – Tjek at alle generelle info om virksomheden står korrekt. Rediger og opdater ved behov.

  • DINE ENHEDER – Tjek at alle info under ‘Adresseoplysninger’, ‘Kontaktoplysninger’ og ‘Behandlere’ står korrekt. Rediger og opdater ved behov. Har man flere enheder, tjek da dem alle.

  • OBS! Arbejder man ikke under offentlig overenskomst med ydernummer, skal feltet ydernummer ved behandleren blot være tomt. Opdater da kun navnet. Fiktive ydernumre modtaget fra Sygeforsikring ’Danmark’ skal selvfølgelig ikke skrives på her.

  • OBS! Tjek følgende under punktet ’Sundhedsfaglige oplysninger’:

    • EAN + Region: Er info korrekt?

    • EDB-system + Systemleverandør + Netoperatør - Skal stå som følgende:

  • Klinikken skal ikke selv opdatere ’Sundhedsfaglige oplysninger’. Står der noget forkert så indsend en support-ticket og så vil vi rette det til.

3. DNHF (Den Nationale Henvisningsformidling)

Test login til DNHF og at man kan hente en testhenvisning ned: www.dnhf.dk

Læs mere om DNHF og find vejledninger osv. via dette link: http://www.dnhf-info.dk/wm496649 Her kan man f.eks. finde en vejledning til hvordan man henter en henvisning ned.

Test CPR-numrefor kiropraktik og fysioterapi er:

Henvisningstyper

Officielle test CPR-numre

Speciale

REF06-Speciallæge

250947-9989

53 - Kiropraktor

REF06-Speciallæge

291182-9996

53 - Kiropraktor

REF06-Speciallæge

291182-9996

64 - Kiropraktik ordning 64

REF07-Fysioterapi

250947-9989

511 - Fysioterapi

REF07-Fysioterapi

020160-9996

511 - Fysioterapi

4. KirCACS

Tjek at man modtager testhenvisningen i KirCACS.

Henvisninger kommer ind i KirCACS på samme måde som de gjorde fra RefHost. Ikonet vil lyse rødt når der er modtaget nye dokumenter, f.eks. en henvisning. Tryk på ‘Åben nye dokumenter’ for at se alt der er modtaget (og endnu ikke behandlet). Tryk på patientnavnet for at overføre dokumentet til patientjournalen.

Henvisningen kan nu ses under ’Patient dokumenter’, samt i journaloverblikket.

Besvarede dette dit spørgsmål?